Første gang du er til kiropraktor, er prisen højere end i de opfølgende konsultationer, og der er særlige tillæg for fx røntgen, træning og konsultationer uden for normal arbejdstid.
Personer med nyligt opståede tegn på diskusprolaps og spinalstenose får større tilskud i særlige pakkeforløb.
Der er mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen "danmark", sundhedsforsikringer og evt. din kommune.
Det offentlige tilskud til kiropraktik er i gennemsnit på 18-20% af det, behandlingen koster. Tilskuddet til kiropraktor administreres af regionerne, men dets størrelse er fastsat af Sundhedsministeren ifølge Sundhedsloven.
De fem regioner har ansvaret for at administrere de offentlige tilskud, og regionen udbetaler tilskuddet direkte til kiropraktoren. Priser til kiropraktisk behandling er fastsat i Landsoverenskomst om kiropraktik, som er indgået mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings og Takstnævn. Priserne herunder er ca. priser, og den pris, du skal betale efter tilskud.
| Har du været til kiropraktor i klinikken inden for de sidste 12 måneder | ca. 410 kr. |
| Er det mellem et og tre år siden | ca. 544 kr. |
| Har du ikke været her før, eller er det mere end tre år siden | ca. 679 kr. |
| Afgrænset konsultation | ca. 221 kr. |
| Almindelig konsultation | ca. 355 kr. |
| Udvidet konsultation | ca. 491 kr. |
| Konsultationer i pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose | mellem 240- 325 kr. |