Hvem er vi


I 1982 startede vi klinik i Østergade 7 i Varde, men med et øget behov for mere plads og bedre faciliteter har vi siden 2003 haft klinik i store, moderne lokaler på Markedspladsen 25, centralt beliggende i Varde og med parkering lige ved døren.

Vi er begge uddannede på kiropraktorskolen i Bournemouth i England i 1978. Selv om mange års erfaring er uvurderlig som kiropraktor, så er uddannelsen aldrig færdig, men bliver vedligeholdt gennem selvstudier og jævnlig deltagelse i kurser i ind- og udland.

Konsultationen hos os begynder altid med en grundig sygehistorie samt undersøgelse, og ofte vil en røntgenundersøgelse bidrage med vigtig information.

Vi har siden 2014 benyttet BTL laser i det daglige arbejde på klinikken. Vi har oplevet den som et glimrende supplement til den kiropraktiske behandling, især ved behandling af blødvævsskader og dysfunktion i ekstremitets led.